MoleNyt – Maj 2019

Farvel til Michael

Lørdag den 27. april holdt vi afskedsreception for Michael i forlængelse af sejlklubbens standerhejsning. Der var pølser, øl, taler og mange gaver til Michael med tak for hans store indsats for havnen.

Blå Flag

Vi har også i år fået tildelt Blå Flag. Man kan efterhånden forledes til at tro, at det sker pr. automatik, men det er faktisk et resultat af hårdt arbejde hvert år. Både administrativt og praktisk.

Flaget bliver hejst på søndre mole tirsdag den 4. juni kl. 09:00.

Som indehaver af Blå Flag medvirker havnen til følgende arrangementer i løbet af sommeren:

Torsdag den 27. juni kl. 17 – 19 i Taarbæk Sejlklub
Kursus i anvendelse i hjertestarter. Tilmelding med navn og telefonnummer sker på mail til:  thomasthue1@gmail.com

Skt. Hans aften

Læs nærmere om arrangementet her i Taarbæk Nyt.

Lørdag den 17. august

Loppemarked og krabbedag. Vejlederne fra Rådvad Naturskole hjælper med at fange krabber og fisk fra havnen/badebroen.

Nordre mole

Sten/betondækket på den yderste del af molehovedet har været brudt op efter vinteren sætningsskade. Heldigvis dukkede der ikke alvorlige skader op i den underliggende konstruktion, så området kunne retableres uden problemer