Venteliste

Grundet et meget stort antal personer på venteliste til havneplads, er der i øjeblikket lukket for optagelse på Ventelisten til helårspladser.

Vi har dog pladser i vintermånederne, oktober til marts, både i vand og på land. Kontakt Havnefogeden for yderligere information.

Når vi har frie pladser tilbydes de i første omgang til eksisterende Pladslejere. Pladslejerne tager dog sjældent imod tilbuddet, da frie pladser almindeligvis er små og oftest ønsker større pladser. Herefter tilbydes pladserne til personer på ventelisten.

Personer på venteliste er, på nær første gruppe, rangeret efter efter dato for opskrivning og kan inddeles i fire grupper:

  1. Pladslejere, som har opgivet fast plads og ønsker, at blive optaget på venteliste. Disse personer indtræder øverst på listen.
  2. Personer, som over årerne er skrevet op på almindelig vis.
  3. Personer, som er skrevet på listen imens de har boet i Lyngby-Taarbæk Kommune, f.eks. som børn, men nu er fraflyttet. Disse personer bliver ikke tilbudt pladser, men de optjener anciennitet og vil indtræde på listen ved evt. tilbageflytning til kommunen.
  4. Personer, som har 50/50 ejerskab i både, som har plads i havnen, optjener anciennitet på samme måde som, hvis de havde stået på venteliste.

Væsentlige punkter i forhold til Ventelisten:

  • Kun personer med folkeregisteradresse i Lyngby-Taarbæk Kommune kan skrives på ventelisten.
  • Betales det årlige gebyr, i øjeblikket 150,- kr., ikke rettidigt, almindeligvis den 31. januar, fjernes man fra listen.
  • Opkrævning af ventelistegebyr udsendes via eMail i begyndelsen af januar til den af givne vedkommende opgivne eMail-adresse.
  • En plads på ventelisten kan ikke overdrages eller arves.

Position 55° 47,3′ Nord/12° 35,8′ Øst