Kategoriarkiv: Nyheder
Christian X i Taarbæk Havn
Den 10. Marts 2021 skrev Det Grønne Område:
Venteliste – Status
Der opkræves ventelistegebyr, 150,- kr., én gang årligt i februar måned. Status efter opkrævningen i år er, at der i alt er registreret 153 personer på listen.
- Af de 153 er 138 aktive samt yderligere 15, som er fraflyttet Lyngby-Taarbæk Kommune. De 15 avancerer i takt med de øvrige på listen. Men, så længe de har adresse udenfor kommunen, kommer de ikke betragtning til frie bådpladser.
- De ti øverste på listen er tidligere pladslejere, som har opgivet deres pladser. Når en pladslejer opgiver sin plads får han/hun tilbudt at “springe” ind i toppen af ventelisten. Reglen er indført, for at undgå, at pladslejere “for en sikkerheds skyld” beholder pladser som de egentlig ikke har brug for.
- Elleve personer er efter eget ønske fjernet fra listen.
- Ingen er slettet grundet manglende betaling.
- Fem har i løbet af 2020 fået tildelt plads i havnen og er derfor fjernet fra listen. Én af disse har opgivet pladsen igen.
- Der blev i år udsendt ca. 30 rykkere i forbindelse med opkrævningen.
Effekten af de to første punkter er, at man i givne tilfælde, rykker nedad på listen.
Ventelisten til bådpladser er, grundet det store antal personer på listen, stadig lukket for tilgang.
Kyndelmisse 2021
Det er Kyndelmisse i dag og halvdelen af vinteren er gået så vi flager på havnen.
Dagen er allerede blevet ca. 1 3/4 time længere. Kyndelmisse er en gammel kristen helligdag. Dagen blev tidligere kaldt for Kjørmes Knud. Det er den dag, halvdelen af vinteren er gået, hvilket også ligger til grund for vendingen om at “kyndelmisse slår sin knude”. Dagen er ofte en af de koldeste på året.
Mange traditioner og varsler er knyttet til Kyndelmisse. Frugttræer piskes med ris, og rituelle pløjninger skulle sikre en god høst. Flæsk skulle spises for at forhindre hunger. Vejret på dagen varslede forårets komme: Hvis det blæser så meget, at 18 kællinger ikke kan holde den 19. ved jorden, så vil foråret snart være på vej. Og Kjørmes tø er så godt som 100 læs hø. En tommelfingerregel siger, at bonden skulle have halvdelen af foderet til dyrene tilbage, da dyrene først kunne komme på græs i maj måned.
Loppemarked og Krabbedag på Taarbæk Havn (Aflyst grundet Corona/Covid-19)
Loppemarked på Taarbæk Havn er aflyst.
Med baggrund i Corona/Covid-19 forsamlingsforbuddet, er Kulturcenterets Loppemarked og havnens Krabbedag, lørdag den 15. august 2020 på Taarbæk Havn, desværre aflyst.
Sankt Hans Arrangement AFLYST
Som mange af jer måske har set via Taarbæk Nyts Facebook er Skt. Hans arrangementet 2020 på Taarbæk Havn aflyst.
Eftersom Corona/Covid-19 restriktionerne for arrangementer endnu ikke er udvidet fra maksimum 50 personer, blev det på et møde i Sankt Hans planlægningsgruppen den 2. juni besluttet at aflyse årets Sankt Hans arrangement på Taarbæk Havn.
Tak til foreninger og institutioner, som havde givet tilsagn om sponsorstøtte, men vi får så desværre ikke brug for støtten i år.
Forhåbentlig bliver 2021 et normalt år, så vi kan drøfte sponsorstøtten til årets Skt. Hans arrangementet på Taarbæk Nyts ordinære generalforsamling, som afholdes i løbet af 1. kvartal 2021.
Vi ønsker alle foreninger og institutioner en god sommer og håber, der kommer godt gang i alle jeres aktiviteter igen.
På vegne af Skt. Hans Planlægningsgruppen
Havnefogeden
Dansk Sejlunion om Corona/Covid-19
Dansk Sejlunions retningslinjer i forhold til Corona/Covid-19.
Havnemøde Udsat pga. Covid-19
Kære bådejere
Vi havde i dag planlagt at indkalde til Havnemødet den 26. ds. Men på grund af den seneste udvikling i Covid 19-situationen har vi besluttet at udsætte mødet indtil videre, i håb om at vi snart kan vende tilbage til normale tilstande.
I hører fra os senere.
Med venlig hilsen
Havnebestyrelsen
Taarbæk Havn
Ja, vi er ….
…. i gang:-)
Vi er ved, at opfriskse vores web-site, så det roder lidt – men, forhåbentlig kun nogle få dage, så skulle det hele blive bedre.